• 8 æbler
  • 250 gr smeltet smør
  • 250 gr hvedemel
  • 350 gr sukker
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • Stødt kanel
  • Cremefraiche eller flødeskum til servering

I morgen skal Trine have kage med på arbejde – og det bliver denne amerikanske æblekage. Den smager fantastisk og er virkelig let at lave. Janus lavede den faktisk, mens vi datede og den bringer gode minder frem.

Skræl dine æbler, skær dem i tynde både (se billede herunder) og fordel dem i et stort fad. Kom kanel direkte på dine æbler.
Bland herefter mel, sukker og bagepulver og tilsæt piskede æg og smeltet smør. Når alt dette er rørt godt sammen, fordeles massen ud over æblerne. Her skal det siges, at massen bliver ret fast, så der er ikke noget galt, hvis du synes, at den burde være mere flydende.
Strø til sidst lidt kanal og sukker over kagen, inden du sætter den ind i en forvarmet ovn i 40 minutter på 180 grader.

Den er færdig, når den har en sprød skorpe og den smager bedst lun.