chokolade-cupcakes

Jeg har længe ledt efter den perfekte chokolade-cupcake/muffin, men synes ofte at de er kedelige eller halv tørre. Så nu har jeg prøvet at tage udgangspunkt i min yndlings chokoladekage (som også er super nem at bage) og så har jeg tilsat lidt “rigtig” chokolade. Og resultatet er blevet rigtig godt hvis jeg nu selv skal sige det :)


20-24 stk
45 minutter + pynt

  • 250 g. sukker
  • 300 g. mel
  • 2 spsk. kakao
  • 2 tsk. natron
  • 100 g. smeltet smør
  • 0,5 l. kærnemælk
  • 1 ps. chokolade chunks eller
  • 150 g. revet mørk chokolade

Pynt:

  • 200 g. hvid chokolade
  • pastafarve
  • ca. 100 g. små chokoladeknapper

mange-chokolade-cupcakes

Denne gang har jeg brugt Odenses nye chokolade chunks, hvilket var super nemt. Det eneste er at denne dej er ret tynd, så de havde det med at synke til bunds i kagerne, så en anden gang vil jeg nok hakke noget chokolade, så det er lidt finere – og ikke synker til bunds. Og så kan Chokolade chunks’ne bruges i en dej der er lidt “tykkere” for det var da dejlig nemt.

cupcakes-in-the-making

Smelt smørret ved svag varme. I mens blandes sukker, mel, kakao og natron. Det smeltede smør blandes i og det røres godt. Når smørret er rørt helt ud, tilsættes kærnemælken mens du rører.

Dejen fordeles i små muffinsforme, ca. 20-24 stk. De bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Cupcakes giver altid anledning til masser af pyntning! Dem her har jeg helt simpelt valgt at pynte med smeltet hvid chokolade, hvor jeg har tilsat lidt pink pastafarve så det bliver lidt mere festligt og så oven på chokoladen, er der pyntet med små chokoladeknapper i masser af farver.

chokoladeknapper

1 svar
  1. ísbjörg
    ísbjörg siger:

    De ser dejlige ud – rart med en muffin-opskrift, som ikke indeholder æg; det er ikke altid, at jeg har æg i køleskabet, når jeg får lyst til kagebagning. ;-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *