Chokolade Whoopie Pies

Chokolade Whoopie Pies

Er du lige som os tosset med chokolade, så skal du prøve disse små whoopie pies. De er som små guldstykker, og vil blive nydt af både voksne som børn. De er nemme at lave og man kan variere chokoladecremen med feks. hvid eller lys chokolade. Det er kun fantasien som sætter grænser… God fornøjelse.


ca. 25 styk
ca. 1 time

  • 125 g smør
  • 150 g  hakket mørk chokolade min. 60% kakao
  • 225 g sukker
  • 3 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 250 g mel
  • 25 g kakao
  • 1/2 tsk bagepulver

Creme:

  • 1 dl piskefløde
  • 100 g hakket mørk chokolade min. 60% kakao

Start med at lave cremen (den skal nemlig køle lidt af). Varm fløden op til kogepunktet, hæld den i en skål med den hakket chokolade. Rør rundt til chokoladen er smeltet og sæt den til afkøling.

Smelt smør og den hakkede chokolade i en gryde ved svag varme. Pisk sukker, æg og vaniljesukker til luftig masse. Sigt mel, kakao og bagepulver i massen og rør smør/chokolade-massen forsigtig i. Tril dejen til kugler på størrelse med en valnød ca. 50 stk. Lig dem på en bageplade med bagepapir. Giv dem et lille tryk, så de bliver lidt flade. Bag dem på 180 grader i ca. 9 min. De må ikke blive hårde. Lad dem køle af på en rist

Pisk chokoladecremen luftig. Ca. 1 tsk creme fordeles på halvdelen af kagerne og derefter lægges de sammen som små sandwicher…

Chokolade Whoopie Pies

 

2 KOMMENTARER
  1. Laura
    Laura says:

    Jeg har hørt en del om de her små kager, men har aldrig smagt dem. De ser super gode og lækre ud, så det kan være de snart skal prøves ;-) Super fin blog i har- det er rigtig sjovt at følge med i hvad i hver især lægger ind :-)

    / Laura

    Svar
    • Gitte og Mia
      Gitte og Mia says:

      1000 tak. De er også vildt gode, så du kan sagtens kaste dig ud i det… Vi har også planer om at lave nogle med en anden smag. Så hold øje med bloggen :0)

      Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *