Grillet lammekølle og bulgursalat med grillede grøntsager

Lam 1

Så kom påsken over os og det betyder lam. Hvad er så mere oplagt end at lægge en lam på grillen?

Vi havde købt en fersk lammekølle, hvori vi med en skarp kniv lavede små lommer nok, til at indeholde samtlige fed fra et helt hvidløg. Derefter blandede vi en marinade af olie og en række krydderurter. Her valgte vi at bruge tørrede krydderurter, da vores erfaring siger, at de smager af mere end de friske.


4 personer
30 minutter

  • Lammekølle
  • Hvidløg

Marinade:

  • Basilikum
  • Oregano
  • Paprika
  • Rosmarin
  • Peber
  • Olie

Bulgursalat:

  • 4 dl. bulgur
  • Frisk mynte og koriander
  • 1 agurk
  • 10 cherrytomater
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 squash
  • 1 peberfrugt
  • 6 spsk. madolie

Lammekølle

Lammekøllen blev smurt godt ind i marinaden og lagt på køl i en pose et par timer inden den skulle på grillen.

Den blev grillet på risten over indirekte varme i ca. 1½ time – den lammekølle vi anvendte var på knap 2 kg og uden nøgleben. Der kan med stor fordel anvendes stegetermometer, som for at få en rosa steg skal stå på 63º.

Lammekølle

Efter lammekøllen var taget af grillen og lå og trak pakket ind i staniol, grillede vi lidt grønsager som efterfølgende blev skåret ud og blandet i en portion kogt bulgur med tomat og agurk i små tern, hakket koriander og mynte samt olie, salt og peber, som vi serverede til lammekøllen sammen med raita og naan brød.

Bulgursalat

1 KOMMENTAR

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] indiske udgave af tzatziki, raita, er rigtig god som tilbehør til lam, som dip eller naturligvis til indiske […]

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *