Hjerter med portobellosvampe

svinehjerter_1

Det kan lyde makabert for nogle at spise svinehjerter, men vi er begge vant til det hjemmefra, og så smager det fantastisk, hvis det er godt tilberedt.


2 personer
30 minutter + 3 timer i gryden

  • 2 svinehjerter
  • Tynd bouillon
  • 3 fed hvidløg
  • 1 Skalotteløg
  • 1 bundt persille
  • tsk rosmarin
  • 1/2 spsk æbleeddike
  • 250 ml fløde (vi bruger cremefine)
  • Kulør
  • 6 portobellosvampe i skiver
  • Smør til stegning
  • Salt & peber

Serveres med kartoffelmos


Vi rensede to svinehjerter for sener og fedt (synes du, at det er ulækkert og lugter lidt allerede her i processen, så hold ud!! Det bliver bedre – Trine har også svært ved at rense hjerterne). Så deles hjerterne hver i fire dele og brunes i rigeligt smør (!) i en sautepande. Herefter tilsættes bouillon, så alle hjerterne lige er dækket. Halve hvidløg,  kvarte løg, salt, peber, rosmarin, æbleeddike og persille kommer nu i, og der sættes låg på. Nu skal hjerterne stå i 3 timer og småsimre. Hold øje med dem engang imellem, da det kan være, at der skal tilføjes til bouillon undervejs, så de ikke ligger og steger.

Efter tre timer fiskes persillen op. I mellemtiden har du stegt dine portobellosvampe i smør, og de tilføjes sammen med fløden og lidt sovsekulør. Nu smages retten til med salt, peber og eventuelt mere æbleeddike.

Husk kartoffelmosen!

Velbekomme.

4 KOMMENTARER
  1. Monsterscircus
    Monsterscircus says:

    Hvor lækkert med de fine svampe til. Jeg elsker det og har serveret detnherhje,mé flere gange -ved dog at Kanonkongen aldrig ville indvillige i at spise dem, så da han spurgte første gang, sagde jeg at det var gris-o-letter… Han var helt vild med dem, men undrede sig over han aldrig havde hørt om det før :-) ha en dejlig aften

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Gris-o-letter – haha. Sjovt. Da jeg var barn var jeg også helt vild med det, indtil jeg fandt ud af, hvad det var. Så holdt jeg lige et par års pause, hehe. Mvh Trine

      Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Hej Tanja. Det står altid aller øverst (til højre for overskriften) sammen med bagetiden :-) Mvh Janus & Trine

      Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *