Hvid gløgg

hvid_glogg_gryde

Jeg har aldrig rigtig været til den traditionelle gløgg med rødvin og müsli, men har altid drukket et glas, og nogen gange har det da også været helt okay. Men sidste år op til jul opdagede jeg, at hvid gløgg er helt fantitisk!!

Hvid gløgg er jo ikke noget nyt, men jeg har bare ikke være så hurtig. Så hermed min opskrift som blev forfinet i løbet af december sidste år.


6-8 kopper/glas
20-25 minutter

  • 75 g. rørsukker
  • 25 g. honnig
  • 20 g. revet ingefær
  • 1 citron – saft + skal
  • 2 appelsiner – saft
  • 2 tsk. Kardemomme (hele)
  • 1/2 stang vanilje
  • 2 dl. hyldeblomstsaft
  • 1 fl. Hvidvin (Riesling)
  • 100 g. mandler
  • 150 g. tørrede abrikose
  • 4 cl. mørk rom

Tag en god stor gryde, og start med at hælde følgende i, rørsukker, honning, revet ingefær, saft og skal fra en citron, appelsinsaft, kardemomme, vanilje og hyldeblomstsaft. Tænd for gryden på en mellem temperatur og rør mens sukkeret smelter, når sukkeret er helt væk tilsættes hvidvinen, og det varmes op – må dog ikke koge! Tilsæt mandler og abrikoser. Og til sidst smages der til med mørk rom, tag gløggen af blusset – og så er den klar til servering.

NB: man skal ikke spise de hele Kardemomme – kan være en ide at fiske dem op inden servering.

1 KOMMENTAR
  1. Lotte
    Lotte says:

    Øj! Altså jeg elsker også den røde gløgg, men eeej altså hvor skal jeg prøve den her. Riesling og hyldeblomst – iiih så lækkert.

    Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *