Iskold rabarbersuppe med marcipan croutoner

rabarbersuppe_1NY

Hej med jer. Så skete det. Vi kom tilbage. Vi har det godt tak – vi havde bare brug for en pause fra bloggen. Men vi har flere gode retter og opskrifter i ærmet, som vi lægger på bloggen i den nærmeste fremtid. Denne er jo faktisk nærmest snyd, da vi har tyvlånt den fra Tv2.dk, der vist har tyvlånt den fra chefkonditor Peter kofod Odense Marcipan. Anyways. Rabarber. Marcipan. Masser af sukker. What´s not to like?


6 personer
30 minutter

SUPPE:

  • 500 g rabarber (1-2 bundter)
  • 500 g sukker
  • 1 liter vand
  • 6 stk. nelliker
  • Saft af 1 citron

CROUTONER:

  • 200 g Ren Rå Marcipan
  • Rørsukker
  • Fintrevet citronskal af usprøjtet citron

Suppen

Rens dine rabarber og skær dem i mindre stykker (ca. 2-3 cm lange). Smid dem op i en gryde sammen med resten af ingredienserne og kog det op. Lad det hele simre i 15-20 minutter. Si herefter suppen og lad den afkøle. 1 time inden servering sætter du seks tallerkner i køleskabet (eller hvor mange I nu er) og suppen i fryseren. Voila! ISKOLD rabarbersuppe. Server med marcipan croutoner.

Croutoner

Skær marcipanen i små tern. Miks rørsukker og citronskal på en stor tallerken og rul dine marcipantern heri. Læg dem på en bageplade og bag dem i 8-10 minutter (eller til de er gyldne) i en forvarmet ovn på 225 grader.

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *