, , ,

Italiensk brødsalat med tomat og mozzarella

foto 1

Dette er en meget nem salat vi smider sammen til mange forskellige ting. Når vi skriver smider, så mener vi vender, da man ganske nemt bare skal vende ingredienserne sammen, så har man en skøn salat.


4 personer
15 minutter

  • 1 baguette
  • 500 gr blandet tomater
  • 250 (min) gr mozzarella
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl balsamico
  • Rosmarin
  • Salt
  • Peber

Man lægger ud med at bryde sit baguette i mindre bidder, og riste dem i ovnen eller i brødristeren. Det er vigtigt at brødet får en skorpe, da det ellers bliver for gennemblødt af væden i salaten. Når det er kølet af lægges det i en skål. Mozzarellaen deles over brødet i mindre bidder, enten med kniv eller de bare hænder – alt efter temperament.

Dressingen til salaten er en “klassisk” olie/eddike dressing af olivenolie og balsamico (Aceto Balsamico di Modena), dog tilføjer vi også finthakket rosmarin, udover salt og peber.

Til slut kommer tomaterne, der i dette tilfælde er en blanding af blommetomater, cocktail tomater og almindelige modne bakketomater. Tomaterne skylles grundigt, og lægges i skålen til resten af salaten. Klem  cirka 1/5 af tomaterne, så saften blandes med dressingen. Salaten vendes derefter, så dressing og tomatsaft kommer i berøring med det hele, og kan serveres.

 

2 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *