Julesmåkager: Aristokrater

Aristokrater

Aristokrater er fine tynde småkager som smager virkelig godt, især fordi de har et lille strejf af citronskal. De har altid været min mors favoritter men det var alligevel et par år siden vi havde bagt dem sidst. Min mor og jeg har en tradition for at bage en masse julesmåkager i slutningen af november, så vi er klar til december.

Og I år skulle jeg lave en ordentlig portion, da jeg skulle bruge dem til et arrangement på mit arbejde – derfor gik vi all in på stor produktion og aristokraterne er perfekte til det, da de ikke er tidskrævende at lave og smager så godt.

Det er en god ide at lave dejen dagen i forvejen, da den skal være helt kold, så start med at røre dejen og sæt den i køleskabet natten over.


ca. 110 stk
20 minutter + 1 time

  • 375 g. blødt smør
  • 250 g. sukker
  • 1 æg
  • revet citronskal fra en halv citron
  • 75 g. finthakkede mandler
  • 500 g. Hvedemel

Det bløde smør røres godt med æg og sukker. Tilsæt citronskal, hakkede mandler og mel, æld dejen sammen. Del dejen op i ca. 3 portioner og tril dem i 3 store pølser, som pakkes ind i husholdningsfilm.

Dagen efter tages de ud af køleskabet en af gangen og skæres tyndt i skiver. Bliver dejen for varm kan den blive svær at skære, men så er det bare ind i køleskabet med den igen. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter til de er gyldne. Bagetiden er afhængig af hvor tyndt man skære dem, så den skal måske tilpasses lidt men hold godt øje med den første plade og så har du noget at gå ud fra.

2 KOMMENTARER
  1. Linn
    Linn says:

    De ser virkelig gode ud. Jeg har aldrig prøvet at bage den slags småkager, men jeg elsker alt med citron, så jeg bliver næsten nødt til at også prøve de her :)

    Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *