Lakselasagne med ingefær og chili

lakelasagne_1

Denne lakselasagne er verdens bedste! Bum! Det synes vi i hvert fald selv, men vi har måske heller ikke smagt dem alle.


4 personer
45 minutter

  • 4 laksefileter
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • 1 god klump ingefær
  • 1 aubergine
  • 150 gr frosen spinat
  • 1 glas dolmio bechamelsauce
  • Lidt revet mozzarella
  • Olivenolie
  • Rasp
  • Salt & peber
  • 2 ds hakkede tomater
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stærk chili
  • Muskatnød
  • Frisk basilikum

Start med at skære din aubergine i skiver på langs (ca 3 mm tykke). Læg dem på en bageplade med bagepapir og kom olie og salt på. Smid dem ind i ovnen ca 10 minutter ved 100 grader (hold øje med dem – de skal blive bløde, men ikke brændte!).

Så er det igang med tomatsaucen. Halver dit løg og skær tynde “halv-ringe” og hak hvidløg og chili (tag endelig kernerne med!). Steg alt dette i olie og tilføj tomater, basilikum (mængden efter smag og behag men ca 5-10 blade) og lidt muskatnød. Lad det boble lidt.

Skær din laks i grove tern.

Skær ingefæren ud i små stave i stedet for at rive den – det smager fantastisk og er en god overraskelse, når man får en bid ind i munden med et lille stykke af dette.

Så er vi klar til at samle lasagnen i et stort fad med bagepapir i og stille den ind i en forvarmet ovn på 180 grader til osten er sprød  – ca 30 minutter.

Rækkefølgen i fadet er altid lidt på gefühl, men kunne være således (se under billede):

Foreslået rækkefølge:

  • Tomatsauce
  • Auberginer
  • Pasta
  • Laks
  • Ingefær
  • Spinat
  • Bechamel
  • Pasta
  • Tomatsauce
  • Laks
  • Pasta
  • Bechamel
  • Revet mozzarella
  • Rasp
  • Salt & peber

 

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *