Lammegryde

lammegryde

Trines familie (inklusiv medbloggerne Michael og Sebastian) kigger forbi på næste søndag, og vi har lovet at ekselere lidt i køkkenet – What to do?!?!? Jo, vi har jo fået lidt inspirationskilder i julegave, og en af de vældigt gode, er Meyers Almanak kogebog. Den er virkelig god, og vi besluttede os for denne ret, der blev testet i går – lækker sag!

Faktisk en ret nem ret at gå til, bare man har tiden til det.

Løg, hvidløg, og ingefær steges let i en gryde. Krydderierne tilsættes, og steges med i nogle minutter. I med lammet, og lad det brune godt i gryden, inden flåede tomater, og tomatpuré slynges i. Lad retten simre lidt før yoghurten tilføjes, og så skal retten ellers bare have godt med tid under låg (1 time min.) – kødet skal næsten falde fra hinanden.

Vi supplerede med ris, brød og ikke mindst en omgang frisk koriander oveni hatten – Pissegodt!


2 personer
2 timer


  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 5 gr frisk ingefær
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk gurkemeje, korianderfrø og chilipulver
  • 300 gr lammebov i tern
  • 200 gr flåede tomater
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 dl yoghurt natural
  • Salt og peber
  • 1/2 bundt frisk koriander
  • Ris og brød

 

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *