, ,

Let kartoffelsuppe med rogn og dild

Meyers_kartoffelsuppe_1

Vi laver faktisk ofte kartoffelsuppe – det lyder måske kedeligt, men det behøver det slet ikke at være. Vi læste i Meyers Almanak kogebog, hvor han tilføjer stenbidderrogn og dild: Mærkeligt tænkte vi, men det smager altså godt. Virkelig godt! Rognen popper nærmest inde i munden. Mmmh. Så dette er opskriften på vores egen kartoffelsuppe – tilføjet some-kind-of-rogn og dild. Selve suppen laves altid på gefühl, så smag jer frem.


4 personer
1 time

  • 10 kartofler-ish (evt. en gulerod eller anden rodfrugt tilføjet)
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • Bouillon
  • 1 lille glas rogn
  • 1 bundt dild
  • Salt & Peber
  • + brød til

Den lette måde at lave suppen på er bare at klargøre alle dine grøntsager, skære dem i store stykker  og smide dem op i en gryde. Tilføj også dine krydderier og hæld en god stærk bouillon over, så det dækker grøntsagerne. Kog det så op i en lille halv time, til grøntsagerne er møre. Herefter kan du tage en stavblender og mose suppen ud. Nu skal den smages til! Vi kan godt lide den stærk, så tilføjer ofte lidt ekstra chili. Er den for tyk, kan du tilføje lidt mere bouillon. Ved servering kommer du nogle teskefulde rogn over og klipper lidt dild. Voila.

2 KOMMENTARER
  1. Anna Bjerre
    Anna Bjerre says:

    Mmmh, jeg prøvede denne opskrift i går, og den smagte bare super godt.. Jeg havde taget friske koriander og blendet med i suppen i stedet for rogn og dild (som nok er hele essensen med denne opskrift), men det var lige hvad jeg havde, og godt blev det altså :-) Det skulle i tage at prøve

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Fedt! Koriander er jo ret specielt i smagen, og det kan nogle gange dele vandene, men vi er super glade for koriander … ergo skal det prøves – Tak for tippet.

      Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *