paaskeaeg-med-marcipan

I sidste uge var vi på besøg hos Odense marcipan, som afholdte et arrangement, hvor vi fik lov til at lave en masse marcipan æg. Det var en rigtig hyggelig og sjov dag, især fordi vi hele eftermiddagen fik mulighed for at gå helt amok i deres store køkken, som havde stort set alle ingredienser – så det var virkelig kun fantasien der satte grænserne.

Vi endte med at have lave 4 forskellige påskeæg.


4 x 4 æg
2 timer inkl. hygge

  • Marcipan
  • Mørk chokolade
  • Lys chokolade
  • Hvid chokolade
  • Øko. Appelsin
  • Hasselnød
  • Frysetørret hindbær
  • Frysetørret solbær
  • Lakridspulver
  • Pistacie nødder (usaltet)
  • Kondenseret mælk
  • Chili

1. Marcipan med hindbær / solbær og hvid chololade.

Vi startede med at knuse frysetørret hindbær og solbær, hvorefter vi æltede det ind i marcipanen – det blev meget flot og det var næsten synd at vi efterfølgende dyppede dem i hvid chokolade – pyntede med et lille fint pink drys af hindbærpulver (knust frysetørret hindbær). Det gav en rigtig flot effekt. Smagen blev også virkelig lækker da det meget koncentrerede bær-smag spiller godt sammen med den søde hvide chokolade.

2. Marcipan med lakrids, lyschokolade og pistacie. 

Vi startede med at trille vores æg, skære dem over dyppe dem i lakridspulver
og så samle dem igen og trille dem engang til, det var okay men de kunne godt have smagt lidt mere af lakrids, en anden gang ville vi nok hellere ælte lakridsen ind i marcipanen. De blev dyppet i lys chokolade og pyntet med usaltet pistacie.

 

3.  Marcipan med appelsinskal og mørk chokolade.

Vi rev en appelsin og æltede skallen ind i marcipanen. Derefter trillede vi æggene og dyppede dem i mørk chokolade. På toppen dryssede vi med hakket hasselnød blandet med en lille smule appelsinskal. Meget simpelt men hvis man kan lide appelsin krokant er det helt perfekt.

 

4. Marcipan med chili-karamel og mørk chokolade.

Her blev vi for alvor kreative – Vi hakkede chili og blande det med karamel lavet af kondenseret mælk, herefter fik det en hurtig tur i fryseren mens vi halverede og udhulede marcipanæggene. Selvom det var lidt snasket lykkedes det os at få karamellen ind i ægget og rullet det fint igen, så det kunne dyppes i mørk chokolade. De blev pyntet med lys chokolade. Vi overvejede godt at pynte med chili men tænkte det måske ville være for voldsomt, så vi endte med et meget “safe choice”. Det er dog lidt som om at chilismagen efter et par dage er blevet mindre og de er derfor ikke længere så stærke, som vi eller godt kunne lide. Men vi tænker at det blot betyder der skal eksperimenteres mere med chili-karamel i fremtiden.

Der er ikke sat mål på de forskellige ingredienser, da det lidt er en smagssag, hvor meget man vil tilsætte og når man blander med marcipan er fordelen at man hele tiden bare kan smage – det var i hvert fald det vi gjorde.

Nu er det så endelig påske og resten skal spises snarest! God påske!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *