Pasta med oksefilet og svampe

Pasta

Først steges løg og hvidløg let af i olien før chilien tilsættes. Ikke for lang tid, da hverken løg eller chili skal steges hårdt/brankes. Herefter ryger svampene i, og der skrues godt op for varmen … det tåler svampene nemlig godt, og de skal helst steges, ikke koges. Fløden hældes ved, der skrues igen ned for varmen; salt og peber ryger i, og den smages til. Lad det hele stå og simre samt reducere lidt.

Bøfferne (valgte denne gang nogle pæne 2 cm. tykke uden fedtmarmorering) krydres let og steges i max et par minutter på hver side. Tag bøfferne af panden og lad ligge og køle af. Ikke under staniol, da de kan ligge og stege videre herunder – de skal være røde/rosa.

Bacon steges helt sprødt, men ikke branket.

Makaroni koges, som der står på pakken :)

Når Makaronien er færdig, så vendes det hele godt i svampe-/flødesaucen og lægges på tallerkenen. Bøfferne (kølige) skæres i tynde skiver og anrettes ovenpå. Basilikum plukkes og med let overhåndskast spredes på tallerkenen inden, at tyndskåret bacon også smides ovenpå.

Bon Appetit! 


4 personer
45 minutter

Salat:

  • Ruccola
  • Radiser
  • Pære
  • Granatæble
  • Dressing af olivenolie, æble-eddike, salt og peber

Pasta:

  • 1 spsk. Olivenolie
  • 2 skalotteLøg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 Chili (gerne godt oppe ad scoville skalaen)
  • 4 Portobello svampe
  • 50 g. Østershatte
  • 4-5 cl. Madlavningsfløde
  • 1/2 pk. Bacon
  • Basilikum
  • 500 gr. oksebøf
  • Makaroni

Pasta med oksefilet og svampe

 

1 KOMMENTAR

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] I måske kan huske, så har vi tidligere lavet en pasta-ret med oksefilet. Den var […]

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *