• Tomatsauce:
  • Olie
  • 2 hvidløg
  • 1 zitauerløg
  • 1 chili
  • 1 ds flåede tomater
  • 1/2 tomatpure
  • tørret oregano
  • salt/peber
  • Fyld:
  • 100 g gedeost
  • 100 g gorgonzola
  • 1 aubergine
  • 4 portebello svampe
  • 2 chilier
  • 1 forårsløg
  • Lomo (spansk pølse)
  • 8 Pitabrød

Vi fik lidt spontant gæster forleden, og det er jo altid hyggeligt. Det var dog omkring spisetid, og vi havde ikke fået handlet det store, så det var at finde den kreative impro-hat frem, så både vi og gæsterne kunne bespises … bum bum bum … hvad har vi i køleskabet? … Efter lidt søgen, stod der ingredienser på bordet til pizza, dog ingen gær til bunden. Heldigvis spottede vi en masse pitabrød, som vi havde tilbage fra falafel-retten forleden, og så var pita-pizzaen født :)

Det er jo super simpelt. En god tomatsauce af olie, hvidløg, zitauerløg (det hedder de helt almindelige løg nemlig), chili, flåede tomater, tomatpure, tørret oregano og salt/peber blev lavet. Saucen blev smurt på pitabrødet, og vi gik så i gang med en vegetar version, og en med lomo. Vegetar udgaven var med gorgonzola, aubergine, portebello svampe, chili og forårsløg. Lomoudgaven var også med aubergine, portebello svampe, chili, forårsløg, men med gedeost og altså også lomo.

Vi gav dem cirka 10 minutter i ovnen ved 200 grader, og så var de lige i øjet.