Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde

Her den anden dag hjalp jeg min mor med at trække de sidste rabarber i haven. De var ikke så sprøde længere men vi var meget enige om, at selvom de nok var lidt seje, så egnede de sig helt fint til vores plan om at lave rødgrød. En favorit for mine forældre, som begge taler om dengang de fik det hos deres besteforældre, men helt klart også en af mine absolutte sommer favoritter.

Mens vi spiste var det største samtaleemne dog hvad der skulle på, fløde, mælk eller en blanding – man skulle tror det gav sig selv?? det er jo rødgrød med fløde! Men min far sagde at han hos sin mormor altid fik det serveret med en blanding af mælk og fløde (ca. 50/50) og efter at have spist 2 store portioner, vil jeg faktisk næsten give ham ret i at det var bedst. Måske hænger det lidt sammen med at ren fløde ikke er noget vi spiser så tit, så jeg syntes det virkede lidt fedt. Men jeg vil lade det være op til jer hvad I hælder på…

Rødgrød med fløde


4-6 personer
45 minutter

  • 300 g. rabarber
  • 500 g. jordbær
  • 1 dl. vand
  • 150 g. sukker
  • Jævning til rødgrød (eller frugtgrød)

Fløde (og mælk) til servering


Snit rabarberne i mindre stykker og kom dem op i en gryde med ca. 400 g. jordbær (vi sorterede lidt, og tog de største bær så der var flest mundrette bær tilbage), og start med at koge saft af dem, dvs. kog dem med 1 dl. vand i ca. 10 minutter. Sigt rabarberstykkerne og det der er tilbage af jordbærrene fra i en sigte, så du kun har saften tilbage. Du skal gerne have 7,5 dl saft så hvis der mangler lidt kan du snyde lidt og spæde til med vand.

Kog nu saften op med jævningspulver (læs altid på posen hvor meget du skal bruge da det kan variere fra producent til producent) og sukker. Tilsæt også de sidst 100 g. hele (mundrette) jordbær. Kog grøden i ca. 4-5 min og stil det så til afkøling. Grøden skal helst ikke være varm når man spiser den, så det skal helst laves et par timer i forvejen.

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *