,

Spaghetti med Quinoaboller

spaghetti på gaflen

En alternativ og vegetarisk version af den italienske klassiker Spaghetti med kødboller, kødet er blevet erstattet af quinoa og champignoner.


4 personer
1 time og 15 minutter

  • 1 dl. quinoa (ukogt)
  • 2 dl. vand
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 tsk knust chili
  • 250 g. champignoner
  • 3 spsk. Tomatsovs
  • Salt + peber
  • 3 spsk. revet parmesan ost
  • frisk basilikum – hakket
  • 1 æg
  • 2/3 dl. rasp

Tomatsovs:

  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 tsk. knust Chili
  • 2 ds. Hakket tomat
  • 2 spsk. Tomatpure
  • Salt og peber
  • frisk basilikum – hakket

+ Spaghetti evt. fuldkorn


Start med at koge quionaerne – jeg koger altid quinoa med en grønsagsboullionterning, da jeg synes det giver mere smag. Da det her, er en lille portion der skal koges, blev det til en halv terning, men dette kan sagtens undværes. Mens quinoaen koger laves tomatsovsen – du skal nemlig bruge et par skefulde af den til quionabollerne.

Start med at hakke løg og hvidløg. Svits dem på panden i en smule oliven olie, tilsæt også chilien. Når løget er svitset tilsættes de hakkede tomater og tomatpuren. Lad det koge op og smag til med salt og peber, tilsæt tilsidst friskhakket basilikum.

Når tomatsovsen er færdig sættes den til side og du fortsætter med igen at hakke et løg, 2 fed hvidløg og alle champignongerne hakkes også – dog ikke alt for fint, jeg har fundet ud af at en æggedeler kan være meget effektiv i stedet for en kniv – hvis blot man lige giver den 2 gange igennem æggedeleren så får man nogle fine firkantede stykker.

champignoner

Hæld lidt olivenolie på en pande og svits løg og hvidløg, lige inden de begynder at brune tilsættes champignongerne. Steg champignonerne med i en 6-7 min. til de begynder at være stegt. Tilsidst tilsættes 3 spsk. tomatsovs. og det hele tages af blusset og stilles til afkøling. Mens det køler lidt af, rives parmesan og basilikum hakkes. Og ovnen tændes på 180 grader.

quinoafars

Tag en skål og start med at røre quinoa, løg/champignoner sammen med parmesan og basilikum, tilsæt 1 æg og til sidst rasp. Så har du noget det minder om en fars, som nu skal formes som kugler/boller og sættes på en bageplade med bagepapir på. Denne portion giver ca. 18 boller.

quinoaboller

Bollerne bages nu i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter til de får en god overflade og ikke går i stykker når man rører ved dem. Når bollerne ca. har en 10 minutter tilbage i ovnen, kan du begynde at koge vand til spaghettien. For når de er færdige i ovenen mangler du blog at smide dem på en varm sautepande med lidt olie, så de lige får lidt farve og tilsidst hældes tomassovsen over – den skal jo blot varmes op, så det tager ikke mange minutter – og så skulle det hele gerne passe sammen, så spaghettien også er færdig samtidig. Jeg brugte fuldkornsspaghetti, som skal koge 10 min – hvis man bruger almindelig spaghetti eller anden slags pasta og det er en anden kogetid, skal man måske lige tage højde for det.

Server med det samme evt. med lidt parmesan drysset på toppen.

spaghetti_quinoaboller

3 KOMMENTARER
    • Gitte
      Gitte says:

      Hej Anne, jeg er ikke helt sikker, men umiddelbart burde havregryn jo “suge”-evne som raspen, så jeg synes da det er et forsøg værd.

      Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *