Sprød svær

sprød svær_1

Det kan faktisk være noget af en udfordring at få en sprød svær på sin flæskesteg – men Janus har med tiden lært at “nagle den”.


2 personer
1,5 time


  • 1 flæskesteg
  • 5 laurbærblade
  • 1 håndfuld salt

Stegen skal have ca. 1 time på 200 graders varme (varmluft). Men inden stegen kommer i ovnen, så bliver sværene badet i salt. I mellem hver eneste svær, bliver der nøjsomt lagt groft salt – der er nærmest ikke mere end 1-2 m.m. mellem hvert saltkorn. Oversiden af sværene får også masser af kværnet salt. Stegen skal helst ligge så vandret som muligt, så understøt evt. med sølvpapir inden den kommer i ovnen. Undervejs kigger vi til stegen, og hvis det ser ud til, at salten er “stegt væk” fra sværene, så giver vi den en omgang med kværnen igen.

Når stegen har fået en time, så skæres sværene fra, og stegen lægges til at hvile i 15-20 minutter. I den tid lægges sværene tilbage i ovnen, måske med ekstra salt på igen igen, og får lige det aller sidste. Hvis der stadig er lidt sejhed i sværene, så prøv med grill i ovnen, men det kræver meget opmærksomhed.

En knasende lækker saltet snack.

 

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *