,

Sund Grøn Bearnaise

gron-bearnaise

I sidste uge var jeg i sommerhus, og med på vejen fik jeg denne opskrift og en masse frisk estragon af en veninde. Så den måtte jo straks testes og med nye kartofler i haven var der ikke et øje tørt.

At kalde det bearnaise er måske en overdrivelse – især da den serveres kold og opskriften ikke indeholder noget smør, men smagen af estragon -som jo er essensen af bearnaise – er i hvert fald tilstede og det er en rigtig lækker og sund sommer creme til dine kartofler.

sund-bearnaise


4-6 personer
10 minutter

  • 1 ps. frisk spinat (250 g.)
  • 1 stort bundt Estragon
  • 1/2 dl. Eddike
  • 1/2 dl. Oliven olie
  • Revet citronskal – 1 lille citron
  • Salt og Peber

 

sund-gron-bearnaise

Start med at blende olie, eddike, citronskal og lidt spinat. Tilsæt derefter skiftevis lidt Spinat og Estragon. Smag til med salt og peber.

Super simpelt og nemt. Det tager kun 10 minutter og så har du det perfekte tilbehør til de nye kartofler, og helt uden dårlig samvittighed. Det er i hver fals ikke sidste gang jeg laver denne lækre opskrift. Tusind tak til Christina for at dele den med mig.

Et lille tip: Hvis man dagen efter har en lille rest, og ikke føler sig helt så sund kan man blande 1-2 spsk med creme fraiche – hvilket også giver en lækker dressing, men så er den ikke så super sund og grøn længere – i hvert fald kun lysegrøn :)

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *