Valentineskys

valentines2

Det er længe siden jeg har lavet marengs – eller kys, og nu hvor det er Valentines dag i morgen tænkte jeg, at de jo passende få lov til at være Valentineskys.


40-50 kys
1,5 time


  • 3 æggehvider
  • 150 g. flormelis
  • Rabarberaroma
  • Pink pastafarve

Når man laver marengs er det vigtigst at få pisket hviderne og florsukkeret helt stift og luftigt. Men dette kan gøres nemt ved at tilsætte florsukkeret lidt af gangen. Start med at si florsukkeret så du undgår klumper, pisk hviderne stive og tilsæt så en spiseskefuld florsukker hvert 15. sekund mens du pisker på fuld kraft.

Når alt florsukkeret er tilsat, skal massen gerne være helt fast og så kan man tilsætte farver eller smagsaromaer. Jeg har brugt pink pastafarve og Rabarberaroma. Man skal altid være lidt forsigtig med smagsaromaer da det nemt kan blive meget kunstigt i smagen hvis der kommer for meget i, men hvis man bruger pasteuriserede æggehvider kan man jo roligt lige smage på det, mens man tilsætter aroma lidt ad gangen.

De helt klassiske kys laves med en stjerne tylle og sprøjtes ud på et stykke bagepapir. Når de er sprøjtet fint ud, sættes de i oven hvor de skal stå på 100 grader i 1 time, de skal ikke bages men tørre – du ved de er helt færdige når er helt tørre og lette, man kan nemt lige tage en prøve ud af oven og tjekke at de er klar, og hvis de stadig er lidt gummi-agtige inden i kan du roligt give dem 10 minutter mere.

valentines-kys

0 KOMMENTARER

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *