Vietnamesiske rispapirsruller

vietnamesiske wraps_4

Den anden dag var Trine hjemme hos en veninde og spise vietnamesiske pandekager – og det smagte så godt (sagde hun), at vi også måtte prøve det derhjemme. Og nøj det er lækkert og let at lave.


2 personer
15 minutter

  • 300 gr kylling
  • 10-12 stk rispapir (22 cm)
  • 2 røde snackpeber
  • 2 gulerødder
  • 6 forårsløg
  • 1/4 agurk
  • 1/4 lille hvidkål
  • 1 håndfuld peanuts
  • koriander
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk soya
  • Sesamdressing
  • Evt chilidressing

Første “udfordring” var at skaffe rispapir og sesamdressing, men det var heldigvis super let og blev købt i Torvehallerne. Man kan også få det andre steder steder, der sælger kinesisk/vietnamesisk mad – men det er vist de færreste supermarkeder, der har det. Den kostede 59 kr.

Og så er det eneste man skal lave faktisk at skære sin kylling i strimler og stege den i soya og honning. Grøntsagerne skæres også i tynde strimler og peanuts hakkes fint. Vi lavede pandekagerne ved bordet, hvilket var ret hyggeligt. Det man gør er at tage et fad med koldt vand (tærtefade er perfekte i størrelsen, hehe). Så lægger du en pandekage i og lader den ligge et halvt minuts tid. Når den virker lidt blød, tager du den op og lægger den på din tallerken. Nu placeres fyldet (grøntsager, kylling, peanuts, koriander og dressing) og den foldes som på billederne herunder (først den ene side, så bagenden, den anden side og til sidst ruller der). HAPS!

Man kan også lave sine egne forårsruller på denne måde. Så skal de bare lige en tur i frituren.

14 KOMMENTARER
  1. Malene
    Malene says:

    Man skal faktisk kun lige dyppe rispapiret i vandet – rispapiret bliver helt blødt, mens du putter fyldet i. Og så smager de friske forårsruller også fantastisk med rejer og sød basilikum i:)

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Tak for tippet – 1 minut er måske også lidt for meget, hehe. Men vi lod den ligge en 15-30 sek. Det mp jeg hellere lige rette i indlægget ;-)

      Svar
  2. Caroline
    Caroline says:

    En anden ide er at friturestege rejerne (eller evt. kyllingen). Det giver en smule sprødhed, hvilket jeg synes er lækkert, da de godt kan blive lidt bløde til trods for grøntsagerne. Elsker i øvrigt denne nye blog. Fulgte Trine på den gamle, og er stadig lige vild med madindlæg :)

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Hej Caroline,
      God idé. Generelt er det bare en sjov måde at spise på, for der er så mange ting man kan eksperimentere med. Dejligt, at du er fulgt med over på den nye blog :)

      Svar
  3. Sofie
    Sofie says:

    Det ser simpelthen så lækkert ud! Jeg skal være sammen med nogle veninder i dag hvor vi skal prøve at sidde og lave dem sammen. Jeg har fundet en opskrift på en nem peanutbutter dressing, som jeg tror også ville smage rigtig godt til :-)

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Sejt!! Du må lige fortælle om det var godt med peanutbutter dressingen til … kan næsten kun forestille mig, at det er godt :)

      Svar
  4. Sofie
    Sofie says:

    Det smagte simpelthen så skønt at jeg også lavede det lørdag :) Peanutbutter dressingen blev rigtig lækker og den er meget nem at lave.

    2 spsk peanutbutter
    2 spsk vand
    1 spsk soya
    2-3 spsk hoisin sauce
    1 tsk sesamolie

    Enjoy! :)

    Svar
  5. Malene
    Malene says:

    Lige en lille rettelse: Rispapiret skal slet ikke ligge i vandet, man skal bare lige dyppe det – det har jeg selv set i ‘Spis Vietnam’ :)

    Svar
    • Trine & Janus
      Trine & Janus says:

      Nå for søren – det har vi da slet ikke styr på så ;-) måske det er smag og behag, for jeg kan godt lide, at papiret bliver helt blødt og elastisk, og det synes jeg ikke, at det gør, hvis man bare dypper det.

      Svar
  6. Malene
    Malene says:

    Jo, det bliver helt blødt, bare ikke lige når du tager det op af vandet igen. Rispapiret ligger og suger vandet og bliver helt blødt, mens man ligger fyldet i. Så er rispapiret også en del nemmere at styre, og der opstår ingen kø ved vandfadet :)

    Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *