Boller i karry kan smage fantastisk, hvis man smager den godt til med krydderier og får lavet en god sauce. Der er ingen grund til at spare på chili eller karry – risen tager nemlig også noget af det stærke.
30 minutter
—
Boller:
- 500 gr kalv og flæsk
- 1 æg
- 1 dl mel
- 2 dl mælk
- 1/2 finthakket løg
- 1 tsk salt
Servers med ris
Sovs:
- 6 dl kogevand fra bollerne
- 2 dl mælk
- 1/2 finthakket løg
- Jævning
- 1 æble
- 1 stang bladselleri
- 1 hel chili
- 2 tsk karry
- Olie til stegning
- Salt & peber
Start med at røre en fars sammen. Rør mælk og mel i til sidst, så du ikke får for meget af nogle af delene. Farsen skal føles fast men ikke tør.
Nu skal bollerne koges i letsaltet vand (kom eventuelt en porre, gulerødder eller anden grøntsag i vandet til at give smag til bollerne). Dyp en spiseske i det kogende vand, så den bliver varm og brug den til at forme dine boller med. Kødboller lægges i gryden og når de kommer til overfladen og føles faste er de færdige. Dette tager ca. 8-10 minutter. Tag dem op med en hulske og husk at gemme kogevandet!
Vi plejer kort at stege bollerne i olie – gør det bare i gryden du alligevel skal bruge til sovsen Det giver bollerne mere bid og lidt stege-smag til sovsen. Tag bollerne op af gryden og steg dine løg i samme olie og tilsæt din chili og lad den stege med. Skru nu ned for varmen og tilsæt æble i tern og karry. Tag 6 dl af kogevandet og kom det i gryden (husk at si det!!). Kom nu mælk i og jævn sovsen. Til sidst tilføjes bollerne og varmes igennem. Retten serveres med ris.
Rigtig fed opskrift;)
Meget sundere end min egen udgave ;)
Lidt mere wok over den ;)